FORTÆLLING - SAMTALENS YOGA

Som yoga strækker kroppens rum ud til dens yderpunkter og skaber frihed, gør fortællingen det samme med vores samtalerum. Fortælling i hverdagen eller på arbejdspladsen udvider de sproglige muligheder og mulighederne for at dele indre oplevelser, tanker og drømme.

Fortællingens evolution

Fortælling er en del af vores menneskelige evolution. Vi kan alle sammen fortælle! Vi har øvet denne disciplin fra vi var helt små. Vi kan fortælle hvad det var som skete, genkalde følelser som om vi var der – sætte ord på og dele oplevelsen. Fortælling spejler den måde vi tænker på. Vi kan skabe indre rejser, som vi gør det når vi drømmer – lytte og forstå hinandens oplevelser. Fortælling er at dele en oplevelse. Ved at dele øjeblikket, med opmærksomhed og øjenkontakt, kan vi opleve at være forbundne i en fortælling.

Den indre og den ydre verden. Sanserne. Drømme og fantasier.

Vores drømme - de billeder og handlinger som udspiller sig i vores indre verden, og vores tanker - den tale vi hører når vi snakker med os selv - vores åndedræt, vores puls, og andre indre fornemmelser, er en verden kun jeg oplever.  Alt det har vi alene, og kun noget af det kan vi tale med andre om. Af og til kan mange af os tænke, at vi er fuldstændigt anderledes end de andre, at ingen ville kunne forstå denne indre verden som jeg har helt for mig selv. Men med en fortælling kan vi med metaforer og billeder beskrive et nuanceret billede af indre oplevelser og følelser. Vi kan dele store og små oplevelser, tanker og følelser, og mærke at der opstår en fælles forståelse.

Vi oplever forskelligt men forstår alligevel det samme

Når vi lytter til fortællinger sammen , udvider vi det fælles talerum, i første omgang oplever vi at gruppen responderer med de samme følelser på en fortælling. Vi forstår det sammen! Det skaber en tillid til samtalen, en fornemmelse af at det betaler sig at bruge ordet til noget.

Ved nærmere undersøgelse finder vi ud af at vi har en individuel selektiv fornemmelse af hvad der var det vigtigste for mig i fortællingen. Det var måske sekvensen hvor et løfte blev brudt, det var måske der hvor den elskede fader faldt død om, måske der hvor jernbåndet om hjertet på tjeneren bristede. Disse individuelle forbindelser til billeder eller sekvenser i fortællinger spejler vores personlige oplevelser. Men sammen med fortællingen bliver de tilgængelige og mulige at dele og tale om. Hele oplevelsen af sammen at høre en fortælling skaber forbundne følelser og nye rammer for sproget og samtalen.

det rum vi deler med vores samtaler

Jeg oplever ofte i forskellige sociale sammenhænge at der er ubalance i det rum vi deler med vores samtaler. Ubalance på den måde at tale-rummet enten er så indsnævret at det er umuligt at tale om vigtige ting, som så kommer til at hænge i luften. Eller fordi at der er skabt sproglige dogmer som begrænser dybden af samtalerne. I nogle kulturer er det bestemte ting der er ok at snakke om mens andre er bandlyste. Andre steder taler man kun om ydre oplevelser. Af alle de mulige samtaler har vi mange steder begrænset os til meget få. 

En fortælling kan udvide det fælles talerum. Med fortælling flytter vi grænserne og reglerne for hvad en samtale er. Vi skærper vores opmærksomhed på at lytte til meningen bag ordene, finde intentionerne i det som bliver sagt. Vi forfiner vores sprog med sanselige beskrivelser og fjerner ligegyldigheder, og floskler.

Det vi oplever i livet er komprimeret i fortællingernes verden og kan deles. Med fortælling i hverdagen føler vi os ikke så ensomme.